Ryde Limousines Historie

Chr. Erik er fjerde generation i fødehjemmet i Ryde.
Sammen med Gerda overtog han i 1970 gården og de 37 tønder land.
I begyndelsen var det malkekøer og produktion af fedekalve samt grise,
vi satsede på. Da Chr. Erik fik problemer med helbredet, blev det
svære for os at klare det store arbejde som malkekvæg kræver
så vi begyndte at gå mere over til kødkvæg.

I 1973 fik vi så den første Limousine-krydsnings kalv født,
og i 1980 købte vi den første renracede Limousine kvie,
Andrup Puk, og samtidig begyndte vi også at udstille på dyrskuerne.

I 1984 købte vi så Hammel Valdemar, en rigtig god tyr som fik
flotte placeringer på dyrskuerne og bla. er far til Ryde Elvira og Ryde Galla,
der har været de to køer der har bragt flest ærespræmier til Ryde.

I 1986 importerede vi 2 kvier hjem fra Holland –
Nemlig Bastille og Bovine, som er mødre til henholdsvis
Ryde Galla og Ryde Elvira

I dag består vores besætning af 11 køer plus opdræt,
hvor størstedelen af dem er i familie med Bastille.